Dyrk Qigong med Vibeke – en gammel kinesisk bevægelsesform

Jeg tilbyder undervisning i en over 4.000 år gammel helse-bevægelsesform fra Kina – Qigong. Måske du har set kineserne stå i parkerne og lave de samme bevægelser på TV? Det minder om Tai Chi og alligevel ikke, da Tai Chi er en serie af øvelser til brug i kampsport. Qigong er i familie med Tai Chi, og er skabt for at skabe helse og livskraft hos udøveren.

Jeg er certificeret Qigong Instruktør med Masterclass i Fascia (Bindevæv) for både børn og voksne. Jeg bor i Oure og  tilbyder i øjeblikket undervisning tirsdag kl. 9.30-11.00 i Qigong i mit hjem på Hammesbrovej 37. Jeg arbejder på at oprette et hold i Vejstrup forsamlinghus, som er ved at blive renoveret.  Her er alle velkomne – både yngre og ældre. Det er ikke svært at være med, og du er også velkommen midt i et forløb.

Hvad er Qigong?

Ordet Qigong kan deles op i Qi (Chi) og gong. Qi betyder livsenergi eller livskraft, og gong står for at skabe, kultivere eller bevæge. Samlet betyder Qigong at skabe og bevæge livskraften rundt i kroppens energibaner. Derudover kan du skabe et WeiChi Field omkring din fysiske krop, altså et usynligt energiskjold, som beskytter dig imod påvirkninger fra uhensigtsmæssige negative vibrationer og energier. Du kan herigennem styrke dig selv både mentalt og din krop rent fysisk, opnå større smidighed i led og bindevæv samt få mere energi. Qigong-øvelserne hjælper på at opleve indre ro og glæde. Du kan bruge det forebyggende som foryngende helsegymnastik, og du kan bruge det som genoptræning og selvbehandling.​

Qigong er mindfulness i bevægelse; du vil blive mere centreret i dig selv (groundet) og samtidigt få et bedre, energetisk flow i krop og sind. Dine tanker kan blive mere fokuseret for en bedre koncentration, og desuden kan din søvnkvalitet øges og dit immunforsvar styrkes samt dit stressniveau sænkes. Regelmæssig dyrkning af Qigong fremmer din selvkærlighed, selvværd, venlighed og evne til indlevelse og empati.

Vi arbejder med elementer og åndedræt samt Yin og Yang

Ved Qigong arbejder vi med visualisering undervejs i øvelserne og de fem elementer: ild, jord, træ, metal og vand samt Yin og Yang. Yin og Yang repræsenterer det feminine og det maskuline – mørke og lys, himmel og jord, varme og kulde, passiv og dynamisk. Altså står det for modsætningerne, der bekræfter den anden. Begge dele er ligeværdige og uundværlige for at opnå balance i sindet og kroppen.

Vi arbejder også med Qigong åndedrættet, som bringer ilt, klar og frisk Qi rundt i hele kroppen, og tilfører organer og væv fornyet livsenergi. Jeg afspiller musik til øvelserne – nogle gange er det naturlyde, som danner lydbilleder af fx bølger eller fuglefløjt. Vi afslutter med ca. 10-15 minutters mindfulness.​​

For at se denne Youtube video skal du acceptere marketing cookies

Administrer samtykke

Der findes rigtig mange forskellige øvelser og serier af øvelser indenfor Qigong. Jeg er certificeret Qigong instruktør med MasterClass i Fascia ved Vibeke Fraling Qigong Academy, og det har givet mig ekstra indsigt i at arbejde med Qigong, hvor der er fokus på at smidiggøre, smøre og skabe en bedre fleksibilitet i Fascia/bindevævet i kroppen. Her er det især serierne "Kejserens foryngende øvelser" og "Liangong Shibafa" vi arbejder med.

Jeg vil også tilbyde dig at lære Silkeøvelserne, som er skabt specielt til kvinder med brystbevarende operation, eller som har fået fjernet sit bryst. Silkeøvelserne kan også sagtens give betydelige fordele ifht. nakke, skuldre og arm problematikker for andre mennesker.​

​Serien "De fem årstider", Forår - Sommer - Sensommer - Efterår - Vinter, hvor vi også arbejder med de 5 elementer, som hver især styrker din krops indre organer.

Du kommer også til at lære en serie, der hedder "Tai Chi Qigong Shibashi Set 1", som er en helseserie på 18 øvelser, der er udviklet af kineseren Lin Housheng. Hvis du klikker på min video her på siden, kan du se de første øvelser, efter jeg har vist dig en opvarmning. Jeg har lært at instruere serien af min Master Vibeke Fraling, Qigong Academy og Master Fabrice Piché fra Mexico. Du kan finde mere info om TaiChi Qigong Shibashi System her.

Kontakt mig gerne for at høre mere om Qigong

Har du lyst til at prøve Qigong med mig, skal du ikke tøve med at kontakte mig for at høre mere om priser, tider, serier, meditation og meget mere.

Ring til mig i dag på telefon: 22 77 63 53 eller send en e-mail til: vibeke@nylivsenergi.dk. Jeg ser frem til at høre fra dig!

Udtalelser fra Qigong elever:

​​"Jeg har været i kemo behandling og var langt nede på energi efterfølgende. Qigong har hjulpet mig til at opleve mere energi igen og jeg giver slip på tyngde i både krop og sind. Når vi laver Mindful Walking giver det mig gode minder om samvær med min bedstemor i barndommen. Jeg har også fået nogle øvelser til at afhjælpe smerter i ryg og hofte." Nopphakao

​​"Qigong er for mig halvanden times selvforkælelse hver onsdag med ro, fordybelse og det giver mig helt klart mere livsenergi. Jeg oplever balance og indre ro efter en session Qigong." Dorthe

​​"Jeg har slidgigt i begge fødder og knæ og dyrkning af Qigong øger styrken i mine fødder og begge ben. Jeg kan mærke at stativet i kroppen bliver stærkere. Jeg er blevet meget opmærksom på åndedrættet og hvor meget et bevidst åndedræt kan gøre for mig, det giver mig mere energi og jeg mærker en lethed i krop og sind." Jane

​​"Jeg har fået konstateret muskelgigt og jeg kunne ikke rejse mig op uden hjælp fra hugstilling. Jeg har brugt Qigong til at genskabe kontakten med min krop, hvilket er lykkedes rigtig godt og kan nu igen rejse mig op uden problemer. Jeg sover meget bedre og mere roligt om natten. Jeg mærker en lethed i krop og sind generelt og især lige efter en Qigong session. Da der var Corona nedlukning savnede jeg virkelig meget at dyrke Qigong hos Vibeke Kunkel. Hun underviste online i perioden, men det er ikke lige mig." Bente

​​"Vibeke Kunkel has inspired me in two classes to continue practicing Qigong. Her entusiasm and light-hearted happy manner was not only enjoyable, easy to understand and fun, it filled me with energy. I highly recommend her classes".​ Gregory Possman, International Psychic Trance Channel., USA.

"Jeg syntes at Vibeke har en rigtig fin måde at undervise i Qigong. Hun har en afslappet og kompetent tilgang til undervisningen". Ernst, Odense.

"Det var godt å bli inspireret til å være tilstede i kroppen med mye bevægelser, og nær jorda. En fin metode å forbinde seg med naturen, og styrke sig selv. Jeg trenger balanse i livet mitt, og jeg vil prøve å huske noen øvelser, som jeg kan gjøre hjemme. Vibeke har en behagelig og rolig måte å lære Qigong til andre.

Takk for at du delte din passion!" Hilsen Heidi Gabrilsen, Norge.

"Jeg syntes at Vibeke Kunkel er meget flink og hun er fantastisk dygtig til at lede øvelserne i Qigong. Jeg nød det meget. Jeg er iraner og bor i Danmark.

Med lys og kærlighed". Monir

"Kære Vibeke

Tak for en fantastisk oplevelse til min første lektion nogensinde i Qigong. En dejlig følelse i kroppen og øvelserne laves i et behageligt tempo samtidig med dyb vejrtrækning. Qigong gav mig energi og balance i kroppen og ikke mindst grounding. Vibeke er en dygtig og skøn underviser, der brænder for Qigong". Birthe Lundgaard, Odense.

"I think Vibeke made a refreshing Qigong. I have practiced Qigong in 10 years, so I know how to do it". Gunhild, Norway​

Har du spørgsmål eller
​ønsker du at høre nærmere?

Find vores kontaktoplysninger herunder.

Ny Livs Energi ApS

Hammesbrovej 37, 5883 Oure

Klik her for rutevejledning

CVR: 36507209

Læs cookiedeklaration her

Kontaktoplysninger

Telefon: 22 77 63 53

E-mail: vibeke@nylivsenergi.dk

Åbningstider

Mandag - Fredag: 9.00 - 17.30

Lørdag og søndag: Lukket

Vi tager forbehold for ​ændringer  åbningstiderne